Skolens ansvar
Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Det er også skolens ansvar at sikre, at eleven i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlet, herunder får hjælp til installation af software til it-hjælpemidler.
Læse-skrive-teknologier som hjælpemiddel skal fungere optimalt og skal være tilpasset til den enkelte elev.
Skolen stiller en computer / iPad vederlagsfrit til rådighed med AppWriter og headset for eleven, som benyttes både i skolen og i hjemmet.
Ordblinde elever og deres lærere tilmeldes det digitale bibliotek på nota.dk, hvor de fleste fagbøger og mange skønlitterære bøger findes digitalt. Indmeldelse sker her:
Skolen skal løbende give ordblinde elever kurser i brugen af AW, Nota og undervise dem i hensigtsmæssige læse- og skrivestrategier.
Den ordblinde elevs lærere skal have et bredt kendskab til brugen af AW. Det kan ske gennem eksterne kommunekurser eller interne kurser på skolen.
Det er faglærerens opgave at sørge for, at fagenes lærebøger er tilgængelige på elevens computer. Disse vil i de fleste tilfælde være at finde i Nota.dk
Den ordblinde elevs lærere skal have kendskab til en særlig ordblindedidaktik, som kan bidrage til et ordblindevenligt undervisningsmiljø
Det kan anbefales, at forældrene introduceres til AW gennem små kurser på skolen og introduceres til Nota, forældre indmeldelse.
Vi anbefaler, at man allerede fra 0. – 3. klasse bruger it i forskellige sammenhænge og til alle børn. Fx bruge AppWriter til at læse tekster op, som er for svære for eleverne at læse eller som kontrol af det, som eleverne selv har skrevet og lader eleverne skrive med hjælp fra ordforslagene i AppWriter.
It-kompensation giver kun i vis grad mulighed for kompensation for de skriftsproglige vanskeligheder. Det er fx svært for eleverne at læse og skrive af fra tavlen, at læse kopiark og i lærebøger. Det bør være en del af lærerens forberedelse at sørge for, at alle materialer til eleverne er indscannet inden undervisningen, så elever i ordblindevanskeligheder kan få dem læst op.
Didaktisk LST-kørekort
Med støtte fra Undervisningsministeriet, har Skive Kommune udviklet et didaktisk LST-kørekort. Projektets formål er, at ordblinde elever i højere grad inkluderes i den almene undervisning, sådan at der i undervisningen altid og i alle fag indtænkes relevant inddragelse af LST, så ordblinde elever oplever et ordblindevenligt og anerkendende undervisningsmiljø.
Du kan se læringsmodulerne her:
Didaktisk LST-kørekort (skive.dk)
Der er 10 moduler, med forskellige mål for inddragelse af læse-skrive-strategier. Modulerne indeholder inspirationsvideoer og en didaktisk spørgeramme (UDL) samt konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde ordblindevenligt i sin undervisning.