Handleplan for elever i læse- skrivevanskeligheder
Handleplanen for elever i læse- skrivevanskeligheder er en del af Skive Kommunes handleplan for sprog og skriftsprog.
I Skive Kommune vil vi tilstræbe, at kende de børn, der er i risiko for skriftsprogsvanskeligheder, herunder ordblindhed tidligst muligt, hvilket vil sige inden skolestart eller hurtigt derefter. Intensive undervisningsforløb og evalueringer i indskolingen er udtryk for disse bestræbelser.
Formålet med handleplan for læse- skivevanskeligheder er at videreudvikle en strategi for tidlig identificering af elever i skriftsprogsvanskeligheder og en procedure for, hvordan disse elever bedst hjælpes i deres vanskeligheder. Handleplanen skal sikre en ensartet praksis på alle folkeskoler i kommunen og gode overgange.
I handleplanen finder man konkrete anvisninger og inspiration til skoler til at forebygge skriftsprogsvanskeligheder og til at støtte den enkelte elev i sin udvikling.
Handleplanen er med uddrag fra ministeriets Ordblindhed i grundskolen – en vejledning og tilrettet Skive kommunes skolevæsen.
Se hele vejledningen her:
ordblindhed-i-grundskolen-juni-2016.pdf (videnomlaesning.dk)
På denne hjemmeside er der inspiration til både eleven, lærerne og forældre
Ordblindhed i grundskolen - Ordblindhed.dk