Matematikken gemmer sig alle vegne, men den skal hjælpes frem og det kan I som forældre være med til. Ved at inddrage børns matematiske opmærksomhed tidligt forbedrer vi børnenes evner til at begå sig i deres hverdag.

Matematisk opmærksomhed Handler først og fremmest om sproglig udvikling. Den opstår i de enkelte hverdagssituationer og skal "gribes" i nuet. Det kan for eksempel ske gennem en snak om hvorvidt koppen står "foran" eller "ved siden af" tallerkenen når vi spiser. Er min pind "længere eller kortere" end din? osv. Børn tæller tidligt, børn sammenligner: Hvad er størst og hvad er mindst? Børn måler og fordeler mange ting. De beskæftiger sig med tal og med "matematiksprog", fra de er helt små. Det er dét, der løbende og naturligt skal understøttes af forældre. Vær nysgerrig på det dit barn laver og fortæller, få barnet til at uddybe, stil spørgsmål og vent på barnets svar. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen. Vi er født med evnen til at tælle mere end en ad gangen (op til fire ad gangen). Vi har evnen til at afgøre i hvilken bunke, der er flest, uden at tælle. Disse evner danner grundlaget for vores arbejde med tal, men hvis de ikke bruges, kan de forsvinde. I starten tæller barnet alt, men efterhånden som de mestrer tællingen, skal de voksne vænne sig til også at tale om antal op til og med fire uden at tælle en ad gangen. Som forældre kan du hjælpe dit barn til at blive glad for matematik Du kan være med til at støtte dit barn i hverdagen ved at: sætte ord på det I gør sammen tælle ting i omgivelserne bruge fingrene til at vise antal, når du nævner talord sortere legesager i antal, farver, former osv. når der ryddes op finde og lave mønstre og figurer fx i sand, på papir, med modellervoks osv. gøre barnet fortrolig med begreber som før, efter, under, ved siden af, større, mindre, række, ned, op osv. samtale og sammenligne, når ting vejes og måles. Hvad er tungest, længst, størst osv. lave mad og bage samme spille forskellige spil med kort og terninger, hvor tallene vises og bruges