Mette Ziegler* taler om seks staveudviklingstrin, hvor det ene trin skal beherskes, inden eleven arbejder videre på det næste trin, da ethvert trin i udviklingen bygger på eller forudsætter, at de foregående trin er gennemløbet.
Det er afgørende for den enkelte elevs fortsatte staveudvikling, at eleven arbejder, hvor han/hun er i forhold til processen. Dette indebærer, at der i undervisningen skal stilles forskellige krav på forskellige tidspunkter til den enkelte elev.
Traditionel staveundervisning kontra kontekstorienteret staveundervisning
Der skelnes imellem den traditionelle staveundervisning og den kontekstorienterede staveundervisning. I den traditionelle staveundervisning tages der ofte udgangspunkt i en fælles grammatikbog for klassen og der undervises i sprogets struktur gennem træningsopgaver, ofte på computeren og diverse staveord og diktater.
I den kontekstorienterede undervisning undervises der på flere niveauer i en klasse, så læringen sker i elevens ZNU. Elever i en klasse vil altid befinde sig på forskellige stavetrin. Undervisningen er funderet i meget læsning og skrivning og tager udgangspunkt i den enkelte elevs egne tekster, så de lærte stavestrategier giver mening og fejlstavninger rettes i autentiske tekster. Læsning og skrivning er vigtigt, men ikke nok for at blive en god staver. Det kræver undervisning om sprog og rig mulighed for automatisering gennem skriveopgaver.
HUSK: STAVEFEJL SKAL ALTID OPFATTES SOM POSITIVE STAVEFORSØG
Dansk retskrivning bygger på fem principper, som gradvist skal læres:
Det fonematiske princip, der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem).
Lydfølgekonventioner, som bevirker, at en række lyde staves efter regler, der har at gøre med den kontekst, lydene optræder sammen med. Det forekommer i forhold til stød, tryk, vokallængder og konsonantkvaliteter.
A Stød: gul – guld. Når der tilføjes et stumt d til gul, flyttes stødet fra u i gul til l i guld.
B Tryk: bilist – billigst. Når der tilføjes et stumt gi i bilist, flyttes trykket frem på første stavelse og bliver til ordet billigst.
C Vokallængde: hele – Helle. Vokallængden påvirkes af om den efterfølges af en eller to konsonanter (vokaltrappen).
D Konsonantkvaliteter: krave – drikke. Hvis k er i forlyd udtales k som ”pustet k” og er k i indlyd udtales k som g.
Det morfematiske princip, der skaber stabilitet i et ords stavemåde, idet et morfem, der er den mindste betydningsbærende del af et ord, skrives på samme måde, uanset i hvilken sammenhæng det indgår.
A Rodmorfem er den korteste form, der bærer ordets grundbetydning.
B Bøjningsmorfem er endelser i ordet
C Afledningsmorfemer er enten en forstavelse eller en afledningsendelse f.eks. be … ning i beslutning.
D Sammenbindingsmorfem binder de forskellige rodmorfemer sammen til et sammensat ord. F.eks. ”s” i legetøjsbil.
Det etymologiske principbetyder betyder, at ord vi får fra udlandet, skrives i overensstemmelse med oprindelseslandets skrivemåde. Fx computer, pizza. Med tiden ændres det dog til at følge det fonologiske princip fx løjtnant, miljø, majonæse.
Internationale hensyn betyder, at nye fremmedord indgår i det danske sprøg stort samtidig med, at de opstår i f.eks. USA, Ipad, face-book, team o.s.v.
Den trinvise staveudvikling, der bygger på Mette Zieglers staveudviklingsmodel i "Diagnostiske staveprøver" (1993), er beskrevet i: Otzen Elsebeth, Solvang Randi (2021), Ny Staveraket, Alinea.
Følgende 2 bøger kan anbefales, hvis man vil læse mere om staveundervisning:
Mølgaard Mathiasen Dorthe(2015), "Styr på stavning – kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. klasse", Dafolo
Gjelstrup Marianne m.fl. (2014), "Hvordan lærer mine elever at stave? … lad det ikke være en hemmelighed for dem", Forlaget LÆS