Læseudvikling
- Legelæsning
- Tidlig alfabetisk læsning (I Fælles Mål kaldes denne fase Logografisk / helordslæsning)
- Alfabetisk / fonemiske læsning
- Ortografisk / morfemisk læsning
- Automatiseret læsning
Legelæsning (førskolealderen)
Læseudviklingen starter ved fødslen forstået på den måde, at forudsætningerne for en sund
læseudvikling grundlægges i førskolealderen, inden den egentlige læseundervisning finder sted.
Det lille barn viser hurtigt interesse for historier og bøger og opdager efterhånden, hvad skrift bruges til, og
hvilke regler man skal følge, når man læser eller skriver, eksempelvis læseretning.
Mange børn efterligner de voksnes brug af skriften og ”legelæser” en velkendt bog eller ”legeskriver” en
historie eller en ønskeseddel. Barnet kender ikke de enkelte bogstaver og har endnu ikke forstået, at
bogstaver kobles sammen til ord, men de forstår skriftsprogets funktion og bruger det i kombination med deres fantasi.Kompetencerne i denne fase:
• Er opmærksom ved oplæsning
• Har interesse for bøger
• Kan efterligne skrift
• Kan efterligne oplæsning
Tidlig alfabetisk læsning (børnehaveklasse )
Efterhånden som barnet legelæser og legeskriver og møder skriftsproget i hverdagen, bliver det bevidst
om koblingen mellem talens lyd og det skrevne sprog.Ord genkendes ud fra deres visuelle kendetegn, og barnet kan ”læse” flere og flere karakteristiske ordbilleder, eksempelvis ”is” eller ”cola”.
Når barnet starter i skole, om ikke før, vil det gennem leg med sprogets mindre dele blive opmærksom
på begyndelsesbogstaverne i ord. Barnet vil udvikle en strategi, hvori konteksten sammenholdes med det
første bogstav (forlyden) og kan nu præstere en kvalificeret gættelæsning.
Kompetencerne i denne fase:
• Kan gætte ud fra illustrationer, farver, logo etc.
• Kan gætte ud fra tekstens semantik/indhold
• Kan gætte ud fra tekstens syntaks/sætningsopbygning
• Kan gætte ud fra visuelle kendetegn ved ord
• Kan finde frem til første lyd i ord
• Kan gætte ud fra første lyde/bogstaver i ord
• Kan finde frem til sidste lyd i ord
Alfabetisk-fonemisk læsning (1.–2. kl.)
Når eleven forstår, at bogstaverne repræsenterer lyde, vil eleven kunne staveangribe (lydere) ukendte
ord ved at trække bogstavernes lyde sammen til ord (syntese). Denne indsigt i sprogets opbygning
kaldes at knække koden.
Ved brug af denne strategi kan eleven nu selvstændigt læse små, enkle tekster og således automatisere
afkodningen. Nogle børn har behov for megen træning i denne fase, mens andre hurtigt er klar til mere
udfordrende læsestof.
Kompetencerne i denne fase:
• Kan læse enkelte lydrette ord ved at stave/lydere sig igennem dem
• Kan lægge mærke til bogstavrækkefølgen
• Kan afkode grafem – fonem
• Kan genkende de mest almindelige ikke-lydrette ord
• Kan læse vrøvleord
• Kan dele i stavelser
• Kan læse og forstå enkelte tekster
• Kan referere enkelte tekster
Ortografisk-morfemisk læsning (3.–5. kl.)
I denne fase begynder eleven at gøre sig fri af den langsommelige og minutiøse afkodning af de enkelte
lyde og bogstaver (fonemer og grafemer). Eleven kan nu holde sammen på større dele af ordet på én
gang (morfemer), læsningen flyder hurtigere, og der frigøres mentalt overskud til at forholde sig til
indholdet i teksten.
Eleven kan efterhånden bruge forskellige læseteknikker, eksempelvis skimming, afhængigt af
læseformål.
Kompetencerne i denne fase:
• Kan staveangribe længere vanskeligere ord
• Kan genkende morfemer i sin læsning
• Kan genkende stavemønstre i sin læsning
• Kan bruge læsning til læring og oplevelse
Automatiseret læsning (6. kl. - )
Nu er afkodningen fuldt automatiseret, og eleven kan læse sikkert og hurtigt. Eleven kan reflektere over
det læste og har indsigt i valg af læsestrategi og læseteknik i forhold til læseformål. Der læses både for
oplevelse og for tilegnelse af viden.
Kompetencerne i denne fase:
• Kan afkode sikkert og hurtigt
• Kan fastlægge læseformål
• Kan benytte fleksible læsemåder, læseteknikker og forståelsesstrategier
• Kan fastholde viden vha. notatteknikker
• Kan tilegne sig viden fra fagtekster