Forskellige slags læsevanskeligheder Elever kan have vanskeligheder med det ene uden at have vanskeligheder med det andet. Carsten Elbro har i sin bog ”Læsevanskeligheder” lavet en model, der giver et overblik over de forskellige slags læsevanskeligheder. Begrebet ”læsevanskeligheder” dækker både over vanskeligheder med at afkode de enkelte ord (ordblindhed) og vanskeligheder med sprogforståelse i læsning. Kilde: Læsevanskeligheder, 2007, Carsten Elbro Ordblindhed/dysleksi Ordblindhed eller dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig hurtig og sikker ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. Det er ikke umuligt at lære det, men det er vanskeligere for den ordblinde elev end for andre. Ordblindhed skyldes ikke generelle sproglige vanskeligheder, lav intelligens eller utilstrækkelig undervisning. Ordblindhed ses ofte i familien. De centrale kendetegn er: mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip vanskeligheder med at læse nye ord langvarige vanskeligheder med stavning Ordblinde elever har ofte forskellige andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med de enkelte sproglyde. Disse vanskeligheder øger læsevanskelighederne. Man taler om forskellige grader: Ordblindhed (dysleksi) Ordblindhed med langsom benævnelse (dobbelte læsevanskeligheder) Sammensatte sprogligevanskeligheder læsevanskeligheder Sammensatte sproglige læsevanskeligheder Sammensatte sproglige læsevanskeligheder omhandler den gruppe, der er ordblinde, har lav benævnelseshastighed og har andre problemer med ordforråd og sproglig hukommelse. Deres problemer kan også være manglende grammatiske færdigheder, manglende sprogforståelse, langsom indlæring af nye ord, problemer med orddeling etc. Disse elever med sammensatte sproglige vanskeligheder har gennemgående de største vanskeligheder med at lære at læse. Vanskelighederne rammer nemlig ikke bare afkodningen, men også sprogforståelsen i læsning. (Læsevanskeligheder, 2007, Carsten Elbro) Det er ikke nok at se på, hvordan eleven læser og staver eller skriver, når man skal forstå elevens vanskeligheder og tilrettelægge et velegnet undervisningsforløb. Mange faktorer spiller ind, når man skal danne sig et overblik over elevens skriftsprogsvanskeligheder: Elevens kognitive og sproglige forudsætninger, elevens personlighed, selvtillid og motivation og sidst men ikke mindst de rammer for undervisning som skolen, klassen og læreren har sat. Når en elevs forudsætninger og vanskeligheder skal udredes og vurderes, er det vigtigt at tage alle faktorer i betragtning.