I udskolingen skal eleven kunne gennemføre simple procentberegninger med overslag og brug af lommeregner. Der er særligt fokus på den tætte relation mellem brøk, decimaltal og procent. I dette arbejde er det fortsat vigtigt at skriftlige, mundtlige, konkrete og hverdagsrelaterede repræsentationsformer kobles sammen. Dette kan understøttes gennem

praktiske problemstillinger med procentvise rabatter/ prisstigninger, rentetilskrivninger mm. - konkrete materialer som viser sammenhængen - spil, quiz og byt aktiviteter, fremlæggelser med inddragelse af figurer og konkreter, hvor de mundtlige og skriftlige repræsentationer bliver koblet sammen - dialoger, fremlæggelser, forklaringer i videooptagelser og andre situationer, hvor eleverne gennemgår sammenhængene mundtligt Irrationale tal Arbejdet med kvadratrødder og kubikrødder giver grundlag for at udvide talområdet til også at omfatte de irrationale tal. Dette kan for nogle elever være meget abstrakt. I arbejdet med at opbygge forståelsen for også de irrationale tal kan man: - lave fysiske tallinjer, der hænger i klassen og sætte de tal man arbejder med op på linjen. I dialogen om tallene kan man hjælpe eleverne med at få en forståelse for tallenes indbyrdes værdi. - Skabe dialogsituationer på klassen, som kan genskabes og overføres i makkerarbejde/ gruppearbejde og til sidst i mundtlige fremlæggelser med forklaringer og sammenligninger af de irrationale tals værdier. Her kan man evt. bruge screencasts. Der kan desuden hentes rigtig meget inspiration fra undervisningsministeriets program for løft af fagligt svage elever