Dette kan fx styrkes gennem forskellige aktiviteter som modellering af konstruktion af matematik-tekster i forbindelse med forskellige temaer og emner arbejde eksplicit med mundtlige forklaringer og beskrivelser og lave tegneserier, elevernes egne "lærebøger", oplæg og optagelser på fx iPads arbejde med åbne og undersøgende opgaver, hvor man er i dialog om hvilken matematik, der er relevant og nødvendig i de enkelte situationer hele tiden være bevidst om at koble de forskellige repræsentationsformer i arbejdet med de enkelte temaer og emner, så de mundtlige og skriftlige repræsentationsformer kobles med hverdagsrepræsentationer og konkrete repræsentationer veksle sproget mellem fagsprog og hverdagssprog jf. et rangerlokomotiv, der fortløbende bevæger sig frem og tilbage mellem hverdagssprog og fagsprog, mellem handling og refleksion. Aktiviteterne kan optimalt tilrettelægges, således at aktiviteterne udvikler elevernes fagsprog fra mundtlighed til skriftlighed og fra hverdagssprog til kvalificeret fagsprog med præcision i tekst og fremlæggelse Fire sproglige aktivitetsformer Nedenstående model viser de fire sproglige aktivitetsformer, som har betydning for elevers tilegnelse af matematiske ord og begreber. SPROG Receptivt Produktivt Mundtligt LYTTE SAMTALE Skriftligt LÆSE SKRIVE Der skal sættes særligt fokus på, at eleverne får mulighed for at udvide deres begrebsverden gennem en italesat vekslen mellem fagsprog og hverdagssprog, hvor det tydeliggøres, hvordan man taler om et emne i hverdagen og hvilke faglige termer, der bruges i matematiske sammenhænge. De 4 repræsentationsformer Det er ligeledes vigtigt med en opmærksomhed på at det faglige emne bliver belyst gennem fire repræsentationsformer, således at der bygges bro mellem det skriftlige det mundtlige hverdagen konkreter Herigennem vil elever lettere have mulighed for at få skabt indre billeder af matematikken. (Jævnfør Michael Wahl Andersen "Matematiske billeder, sprog og læsning")