Mette Ziegler* taler om seks staveudviklingstrin, hvor det ene trin skal beherskes, inden eleven arbejder videre på det næste trin, da ethvert trin i udviklingen bygger på eller forudsætter, at de foregående trin er gennemløbet.
Det er afgørende for den enkelte elevs fortsatte staveudvikling, at eleven arbejder, hvor han/hun er i forhold til processen. Dette indebærer, at der i undervisningen skal stilles forskellige krav på forskellige tidspunkter til den enkelte elev.
Traditionel staveundervisning kontra kontekstorienteret staveundervisning
Der skelnes imellem den traditionelle staveundervisning og den kontekstorienterede staveundervisning. I den traditionelle staveundervisning tages der ofte udgangspunkt i en fælles grammatikbog for klassen og der undervises i sprogets struktur gennem træningsopgaver, ofte på computeren og diverse staveord og diktater.
I den kontekstorienterede undervisning undervises der på flere niveauer i en klasse, så læringen sker i elevens ZNU. Elever i en klasse vil altid befinde sig på forskellige stavetrin. Undervisningen er funderet i meget læsning og skrivning og tager udgangspunkt i den enkelte elevs egne tekster, så de lærte stavestrategier giver mening og fejlstavninger rettes i autentiske tekster. Læsning og skrivning er vigtigt, men ikke nok for at blive en god staver. Det kræver undervisning om sprog og rig mulighed for automatisering gennem skriveopgaver.
HUSK: STAVEFEJL SKAL ALTID OPFATTES SOM POSITIVE STAVEFORSØG
Dansk retskrivning bygger på fem principper, som gradvist skal læres:
- Det fonematiske princip, der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem).
- Lydfølgekonventioner, som bevirker, at en række lyde staves efter regler, der har at gøre med den kontekst, lydene optræder sammen med. Det forekommer i forhold til stød, tryk, vokallængder og konsonantkvaliteter.
A Stød: gul – guld. Når der tilføjes et stumt d til gul, flyttes stødet fra u i gul til l i guld.
B Tryk: bilist – billigst. Når der tilføjes et stumt gi i bilist, flyttes trykket frem på første stavelse og bliver til ordet billigst.
C Vokallængde: hele – Helle. Vokallængden påvirkes af om den efterfølges af en eller to konsonanter (vokaltrappen).
D Konsonantkvaliteter: krave – drikke. Hvis k er i forlyd udtales k som ”pustet k” og er k i indlyd udtales k som g.
- Det morfematiske princip, der skaber stabilitet i et ords stavemåde, idet et morfem, der er den mindste betydningsbærende del af et ord, skrives på samme måde, uanset i hvilken sammenhæng det indgår.
A Rodmorfem er den korteste form, der bærer ordets grundbetydning.
B Bøjningsmorfem er endelser i ordet
C Afledningsmorfemer er enten en forstavelse eller en afledningsendelse f.eks. be … ning i beslutning.
D Sammenbindingsmorfem binder de forskellige rodmorfemer sammen til et sammensat ord. F.eks. ”s” i legetøjsbil.
- Det etymologiske principbetyder betyder, at ord vi får fra udlandet, skrives i overensstemmelse med oprindelseslandets skrivemåde. Fx computer, pizza. Med tiden ændres det dog til at følge det fonologiske princip fx løjtnant, miljø, majonæse.
- Internationale hensyn betyder, at nye fremmedord indgår i det danske sprøg stort samtidig med, at de opstår i f.eks. USA, Ipad, face-book, team o.s.v.
Den trinvise staveudvikling, der bygger på Mette Zieglers staveudviklingsmodel i "Diagnostiske staveprøver" (1993), er beskrevet i: Otzen Elsebeth, Solvang Randi (2021), Ny Staveraket, Alinea.
Følgende 2 bøger kan anbefales, hvis man vil læse mere om staveundervisning:
Mølgaard Mathiasen Dorthe(2015), "Styr på stavning – kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. klasse", Dafolo
Gjelstrup Marianne m.fl. (2014), "Hvordan lærer mine elever at stave? … lad det ikke være en hemmelighed for dem", Forlaget LÆS
Trin 0: de generelle sproglige - Trin 1: omsætning af lyd til bogstav til ord
Udviklingen fra trin 0 mod trin 1 går overordnet på, at den sproglige opmærksomhed udvikler sig henimod en mere fonologisk opmærksomhed med fokus på fonemer og grafemer. Eleven skal lære at dele sit talesprog i enkeltlyde – en begyndende lydanalyse/syntese.
Det er kendetegnende for trin 1, at eleven har svært ved at huske bogstaverne og skrive dem i rigtig rækkefølge. Bogstaver kan være udeladt, spejlvendt, ombyttet eller erstattet af bogstaver, der ikke udtrykker den korrekte sproglyd.
nogle gange mangler der vokaler, så ordet ikke har det rigtige antal stavelser. Det kan være svært at forstå betydningen af det skrevne, og man bør altid lade eleven selv læse det skrevne op for den voksne. Der er tale om børnestavning i den allerførste stadie. læse mere om børnestavning i afsnittet; Børnestavning på denne hjemmeside.
Trin 1 rummer mange delelementer, som der bør undervises i. Delområderne beskrives i bilaget ’PEU-skema fra fagkonsulenterne i dansk’, under trin 1.
Slutmål:
Eleven har en begyndende lydret stavestrategi og staver små lydrette ord korrekt
Hvad skal rettes:
Lydrette ord der er aftalt med eleven
Eksempler på staveforsøg: sol/sæ, æg/gæ, bule/ule, smil/siml, dreng/drn
Trin 2: Udnyttelse af det fonematiske princip
Eleven kan nu opdele talesproget i enkeltlyde og behersker lydanalyse og lydsyntese – altså den fonematiske stavestrategi.
Eleven er lydret staver og har lært, at der til enhver lyd svarer et bogstav. Det betyder, at eleven skriver ordet som de siger det.
Det betyder at lydrette ord staves korrekt, mens ikke-lydrette ord ofte fejlskrives. kendetegnende for trin 2 er, at når eleven fejlstaver, er der ofte tale om lydrette stavefejl i forbindelse med f.eks. vokalglidninger og stumme bogstaver.
Det skrevne er nu fuldt forståeligt og giver mening. Der er stadig tale om børnestavning men med fokus på, at lydrette ord staves korrekt. Mange af de 120 ord kommer nu i spil i elevernes tekster, og for nogle elever staves de korrekt, selvom det er ikke-lydrette ord. De kendes og staves som ordbilleder.
Trin 2 rummer rigtig mange delelementer, som der bør undervises i. Delområderne beskrives i bilaget ’PEU-skema fra fagkonsulenterne i dansk’, under trin 2.
Slutmål:
Blive bevidst om eksistensen af lydrette og ikke lydrette ord – eleven behersker lydret stavning.
Hvad skal rettes:
Lydrette ord, der er stavet forkert, eller hvis eleven selv spørger til ikke-lydrette ords stavemåde.
Eksempler på staveforsøg: hest/hæst, fisk/fesg, hvis/vis, skole/sgole osv.
Trin 3: Udnyttelse af lydfølgekonventioner
Eleven ved nu, at den lydrette stavemåde ikke rækker til alle ord. De staver alle lydrette ord korrekt og er gradvis ved at tilegne sig lydfølgeregler.
Elever kan i forbindelse med at de lærer lydfølgeregler komme til at overgeneralisere.
Trin 3 rummer rigtig mange delelementer, som der bør undervises i. Delområderne beskrives i bilaget ’PEU-skema fra fagkonsulenterne i dansk’, under trin 3.
Slutmål
Beherskelse af lydfølge- og staveregler og staver mange højfrekvente ord korrekt
Hvad skal rettes
Alle lydrette ord, og ord der styres af de regler, som eleven er blevet undervist i og har haft som undervisningsmål.
Eksempler på staveforsøg: fortæl/fortel, gribe/gribbe, var/hvar o.s.v.
Trin 4: Udnyttelse af det morfematiske princip
Eleven lærer at udnytte den viden, at et ord, der betyder det samme, staves på samme måde, selv om det udtales forskelligt.
Eleven anvender de grammatiske endelser korrekt: ene / ende og nutids –r. Forstavelser / præfiks: mis-, u-, be-, und-, an-
Afledning /suffiks: -ning, -lig, -else. Sammensatte ord. Ofte brugte låneord: weekend, buffet, juice osv.
Trin 4 rummer mange delelementer, som der bør undervises i. Delområderne beskrives i bilaget ’PEU-skema fra fagkonsulenterne i dansk’, under trin 4.
Slutmål
Næsten fuld beherskelse af dansk retstavning. Finde og rette egne fejl ved hjælp fra ordbøger og stavekontrol.
Hvad skal rettes
Næsten alle stavefejl. Men med særlig fokus på det, der er undervist i under trin 4, da det stadig kan være usikkert indlært.
Trin 5: Beherskelse
Der kan stadig forekomme stavefejl - ’svipsere’. Der tales med eleven om årsager til fejlen og ordbogen bruges meget.
Trin 5 rummer mange delelementer, som der bør undervises i. Delområderne beskrives i bilaget ’PEU-skema fra fagkonsulenterne i dansk’, under trin 5.
Slutmål
Stavningen er automatiseret, så eleven kan koncentrere sig om budskabet i den skriftlige fremstilling. At eleven kan finde og rette egne og andres fejlstavninger.
Hvad skal rettes
Alle stavefejl rettes