Eleverne skal lære at udarbejde både fortællende tekster og fagtekster både i hånden og på computer. De skal kunne udtrykke sig via skreven tekst, billeder og/eller lyd. I slutningen af 2. klasse skal eleverne have viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster.
Undervisningen skal fokusere på, at eleverne i starten skal kunne udforme mindre tekster, men efterhånden skal de kunne udtrykke sig i længere og mere sammenhængende tekster. Teksterne kan både tage udgangspunkt i elevernes fantasi, oplevelser og erfaringer og i nyt fagligt indhold.
Skab glæde omkring det at læse og skrive og lad eleverne arbejde med det dagligt. Vær model for at læse og skrive og ”tænk højt”, mens du gør det.
Det kan bl.a. være gennem opdagende skrivning og Teaching Learning Cycle (se link i højreblok)
Opmærksomhedspunkt
Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype og kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren)