Det tosprogede barns dannelse af sproglige hypoteser og afprøvninger af disse resulterer i et mellemsprog også kaldet intersproget. Intersproget har sine egne regler og forandrer sig i takt med, at barnet får nye sproglige erfaringer. Intersproget er det sprog, det tosprogede barn taler i udviklingen fra førstesproget mod andetsproget (dansk). At barnet laver afvigelser skal ikke betragtes som fejl, for det kan være et udtryk for, at det tosprogede barn er i gang med at afprøve og justere sine sproglige hypoteser. Intersproget har tre kendetegn Intersproget er systematisk, forstået på den måde, at det i lighed med andre sprog er styret af regler. Der forekommer altså en vis systematik og regelmæssighed i sproget. Intersproget er variabelt, dvs. der kan forekomme både rigtige og forkerte former af det samme ord i en samtale. På et hvilket som helst trin i tilegnelsesprocessen kan der altså forekomme det samme sproglige træk i forskellige former fx ”løb” og ”løbede”. Intersproget er dynamisk, da det ændrer sig over tid i takt med, at det tosprogede barn får be- eller afkræftet sine hypoteser. Processen er non-lineær. (Holm & Laursen, 2010) Karen Lund (som er???) bruger tre faser til at beskrive intersprogets udvikling OrdindsamlingsfasenBarnet samler på de indholdstunge ord og udelader alt, der kan undværes. UdfyldningsfasenBarnet grammatikaliserer sit sprog gradvist og begynder at bruge henholdsvis funktionsord (forholdsord, bindeord, stedord) og bøje indholdsordene (navneord, udsagnsord, tillægsord). SofistikeringsfasenBarnet arbejder med kompleksificering og nuancering af indholdet. Faserne skal ses som dynamiske og dermed ikke som en lineær proces, da det tosprogede barn stadig lærer nye ord, selvom det befinder sig i udfyldnings- eller sofistikeringsfasen. (Bjerre & Ladegaard, 2007) Anne Holmen beskriver intersprogets udvikling ved at bruge fem trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Disse trin kan bruges som et redskab til at vurdere, hvor indlæreren befinder sig i sin andetsprogstilegnelse. Anne Holmen har en social tilgang, så det er samspillet med andre, der styrer og har indflydelse på sprogtilegnelsen. (Bjerre & Ladegaard, 2007)Både Anne Holmen og Karen Lund mener, det er sprogets funktion mere end sprogets form, som afgør hovedlinjerne i tilegnelsen. Det er lettere at lære det, ”som kan tegnes” fxen bil, to biler fremfor rød, røde. Rød/røde ser det ens ud, når det tegnes. (Bjerre & Ladegaard, 2007) Det er muligt - omend tidskrævende at udføre en intersprogsanalyse for systematisk at afdække barnets andetsprogsudvikling over tid. En intersprogsanalyse kan give et billede af, hvad det tosprogede barn er på vej til at tilegne sig, og hvilke sproglige strategier det bruger i andetsprogstilegnelsesprocessen. Således kan sprogarbejdet målrettes det enkelte tosprogede barn.- Veje til et nyt sprog – teorier om sprogtilegnelse af Malene Bjerre og Uffe Ladegaard