Det talte sprog er et af barnets redskaber til at forstå og blive forstået. Sproget er foranderligt og i takt med, at barnet udvikler sig, får sproget flere former og nuancer. For at sikre at alle børn får den nødvendige støtte, så deres sprog hele tiden udvikler sig, skal alle to-sprogede 3, 4 og 5 årige børn i Skive Kommune have udarbejdet en sprogvurdering.
Tosprogede børn er langt fra en homogen gruppe, men derimod en gruppe med forskellige forudsætninger og behov. Nogle tosprogede børn kan være lidt langsommere til at lære hvert sprog, men bliver ordforrådet i sprogene lagt sammen (det konceptuelle ordforråd), vil et tosproget barn samlet set oftest have et større ordforråd end et etsproget barn. At barnets førstesprog (modersmål) ikke er dansk, skal derfor ses som en ressource.
At tilegne sig et andetsprog er på mange måder ikke forskelligt fra at lære det førstesprog (modersmål). Alligevel er der væsentlige forskelle, da andetsproget oftest bygger på erfaringer fra førstesproget.
Det følgende er ikke et udtryk for, at tosprogede børn ikke profiterer af de generelle forhold og anbefalinger indenfor den sprogpædagogiske praksis som resten af Skive Kommunes handleplan for sprog og skriftsprog handler om. En række forhold er dog i særlig grad gældende for børn, der lærer to eller flere sprog. Disse forhold er vigtige for fagpersoner at have kendskab til, så det tosprogede barn kan udvikle begge/alle sine sprog. Resultaterne fra sprogvurderingerne skal omsættes til en praksis, hvor dagtilbuddene yder en systematisk og målrettet sprogindsats med udbytte også for det tosprogede barn.
For at give barnet de bedste muligheder for læring og senere uddannelse, er et veludviklet dansk af afgørende betydning.
Definitioner
Når barnet lærer flere sprog
Det særlige for tosprogede børn er, at deres sprogudvikling finder sted på to eller flere sprog.
I Dagtilbudsloven og i Folkeskoleloven bliver det at være tosproget defineret således:
”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.”
Denne definition omhandler primært sekventielt tosprogede, hvilket vil sige børn, der først har lært et sprog (førstesproget/modersmålet) og senere er begyndt at lære et andet sprog. Definitionen kendetegner derfor ikke de simultant tosprogede børn, der lærer to eller flere sprog samtidig.
En bredere definition – at tosprogede børn er:
”Børn, der i det daglige har brug for to eller flere sprog” (Holmen 2006).
Denne definition rummer de mange varianter af tosprogethed, som fagpersoner oplever i dagligdagen. Mange tosprogede børn bruger deres sprog domænebestemt og taler forskellige sprog alt efter, hvem de taler med.
Variationen indenfor tosprogethed er bred. Der er dog en række fænomener, som er gældende for den sproglige udviklingsproces hos børn, der skal lære flere sprog.
|
Det konceptuelle ordforråd |
Arbejdet med de tosprogede børn
Hypotesedannelse og hypoteseafprøvning
Når et barn skal tilegne sig dansk som andetsprog, bruger det sine sproglige erfaringer fra sit førstesprog samtidig med, at det har brug for at få nye erfaringer omkring det danske sprog. Det tosprogede barn danner sproglige hypoteser på baggrund af førstesproget, og det danner sproglige hypoteser ud fra det danske sprog, som det hører(input). Det tosprogede barn har brug for at bruge og afprøve disse hypoteser, så de kan be- eller afkræftes. Giv barnet mulighed for at afprøve og justere sine sproglige hypoteser ved at give det feedback. Det kan gøres på flere måder fx:
1. Gentag det korrekte (recasting) fx ”Den æble smager sød” = ”ja det æble smager sødt”
2. Anerkend og udvid (stræk sproget) barnets udtalelser. Fx barnet: ”den bams sur”. Den voksne: ”ja bamsen ser sur ud”
3. Tjek om det tosprogede barn har forstået ved at spørge om budskabet
4. Spørg barnet om bekræftelse fx ”Er det det, du mener?”
5. Spørg om en afklaring fx ”Hvad sagde du?”
Sæt sammen med det tosprogede barn ord på oplevelser, handlinger, følelser og de konkreter, som I ser i dagtilbuddet.
Samtidig med at sproglige hypoteser bliver dannet og afprøvet, udvikles barnets intersprog (se afsnittet om intersprog).
Noticing-hypotesen (Schmidt 1995) peger på vigtigheden i, at det tosprogede barn retter sin opmærksomhed mod sproget og dermed er aktiv i sin egen sprogudvikling. Sprogtilegnelsen af andetsproget er derfor ikke ubevidst og medfødt, men snarere en proces styret af den enkeltes aktive indsats (se linket: Hypoteser om sprogtilegnelse herunder).
(Holm & Pia, 2010)