Sprogkoordinatorens rolle og funktion i forhold til sprogarbejdet i daginstitutionerne Alle daginstitutioner i Skive Kommune har udnævnt en sprogkoordinator. Sprogkoordinatoren har en vigtig rolle som rådgiver og vejleder i de pædagogiske og sproglige processer samt aktiviteter. Sprogkoordinatoren skal blandt andet ses som en ressource i forhold til at finde de børn, der har sproglige udfordringer. Således sørger sprogkoordinatoren for, at alle 3, 4 (kun tosprogede) og 5 årige børn tilbydes en sprogvurdering, og at der igangsættes en tidlig sproglig indsats i institutionen. Sprogkoordinatoren giver besked til PPR – led. tale-hørekonsulent jævnført anvisningerne under Link sprog vurdering skal sættes ind. Sprogkoordinatoren vejleder og rådgiver kolleger om arbejdet med sprogudviklende aktiviteter ved bl.a. at: Udbrede viden om børns sprogtilegnelse og sprogforståelse. Inspirere/vejlede/iværksætte konkrete pædagogiske indsatser ift. sproglige læringsmiljøer. Indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, kollegaer, tale-hørekonsulenter og forældre om iværksættelse af konkrete handle planer for det enkelte barn. Medvirke til, at konkrete ideer præsenteres, deles og evt. implementeres. Skabe udvikling i sprogarbejdet og sammenhæng med institutionens øvrige læringsmiljø. Sprogkoordinatorens netværk De enkelte lokalområder har deres eget sprogkoordinatornetværk, som udgøres af henholdsvis sprogkoordinatorer fra de enkelte daginstitutioner og tale- hørekonsulenten, der er tilknyttet lokalområdet. Tosprogsvejlederen deltager lejlighedsvis. Netværket skal bl.a. ses som et rum for vidensdeling, erfaringsudveksling samt videreudbygning af den elektroniske Idébank og spredning af ”best practice”. Derudover skal det også være muligt at hente ny viden i netværkene. Sprogkoordinatorerne deltager også i det kommunale sprognetværk, som omfatter to årlige møder.