Når vi taler om barnets tilegnelse af sprogets grammatik, menes både barnets morfologiske udvikling og dets syntaktiske udvikling. Morfologi er læren om ords struktur, orddannelse og ordenes bøjning. Syntaks er læren om regler for sætningers opbygning. Hvis barnet skal lære og kende reglerne for hvordan ord bøjes og kombineres, så kræver det at barnet har et ordforråd af en vis størrelse. Derfor har barnets ordforråd også stor indflydelse på udviklingen af dets grammatiske kompetencer. Barnets første ord vil oftest være navneord, udråbsord herefter udsagnsord, tillægsord og til sidste funktionsord. Ligesom barnets ordforråd og fonologiske udvikling, vil de grammatiske evner i starten være meget begrænsede for så pludselig at tage fart og blive mere og mere avanceret og nuanceret. Det er med sprog som med så mange andre færdigheder: Learning by doing. Dette gælder også grammatik. Børn tilegner sig grammatikkens systemer og regler ved at høre sproget i brug igen og igen. Derved kan barnet opfatte de mønstre og regelmæssigheder, som grammatikken rummer. Når barnet selv taler, afprøver dets hypoteser om disse grammatiske mønstre. Derfor gælder det også her, at barnet inddrages i så mange samtaler som muligt, da det giver barnet anledning til at opfange og afprøve grammatikkens regler. Først senere i udviklingen vil barnet opdage, at nogle udsagnsord bøjes uregelmæssigt.